Ida Kinch  

Tekst, idé & koncept

Ring til Ida

Rutineret tekstforfatter, konceptudvikler og kreativ direktør. Ung, vild og freelance. Eller, i hvert fald freelance, og til tjeneste for store og små private og offentlige virksomheder og reklamebureauer. Du skal bruge mig, hvis du gerne vil have gode idéer, skæve vinkler og en tone, dine kunder kan relatere sig til. Hvis du gerne vil udfordres på din strategi og have et ekstra sæt øjne på din forretning. Eller hvis du har noget engelsk, der skal transformeres, så det rent faktisk lyder dansk.

Jeg har et godt øje for det utraditionelle og skriver på både dansk og engelsk. Altid let og flydende – og typisk humoristisk. Efter min bedste overbevisning kan vi ikke kede folk til at købe noget som helst. Og når vi nu konstant møver os ind i deres liv, så er det mindste, vi kan gøre, da at gøre det en smule underholdende.

icon-donut-brown

16 års erfaring med tekst, idé og koncept. Freelance på 10. år. De sidste 6 bl.a. som kreativ direktør for Apple.

icon-egg-brown

Jeg arbejder i København bag et 180 cm bredt skrivebord i perfekt-patineret baghus på Nørrebro.

icon-hotdog-brown

Jeg skriver på dansk og engelsk om cirka alt og er velsignet med de sejeste trofaste kunder.

Ida har et stort talent for at skrive. Om det er kort, langt eller midtimellem, er det altid let, interessant og rytmisk.


Henriette Seehusen, Lead Editor, Apple Danmark

Ida’s copy steers reassuringly clear of clichés. It's always precise, sharp and a genuine pleasure to read.

Esther Selig, Partner & Copywriter, Sunrise

It's always a pleasure to work with Ida. Her professional attitude, intelligent wit and high level of integrity makes us confident that she delivers every time.

Christian Green, Director & Partner, Patchwork New Media

For mig er Ida helt uundværlig i mit filmarbejde, fordi hun er så damn skarp til at møde én i krydsfeltet mellem tung viden og formidling, som giver mening. Ja tak. 

Anne-Cathrine Munch, Kreativ ansvarlig, Stærk Cph

Baggrund & CV

Det var i virkeligheden bare fordi, jeg cyklede en omvej og tilfældigt så en plakat. "Teksttalent søges". Afsenderen var noget, der hed Grey Århus, og efter et længere udskillelses-forløb var det mig, der blev tekstforfattereleven på det, der senere blev til Uncle Grey. Her lærte jeg alle de gode skrive- og idétricks og efter mange lange nætter, ommere og en god del trial by fire, blev jeg ret god til det der reklame.

Jeg var fastansat på forskellige bureauer i Aarhus og København i 6 år og startede som selvstændig i 2010. Siden da har jeg været velsignet med en række gode, trofaste kunder, et vildt netværk og en masse erfaringer, der bl.a. har sendt mig til Costa Rica som bananblogger for Chiquita, til Kenya og Uganda som Savannah-ambassadør for Coop, til Berlin på musikvideooptagelse og til Silicon Valley så mange gange, at jeg nu endelig har fundet verdens bedste burgerjoint.

2001 - 2003 Multimediedesigner, ATS, Aarhus

2003 - 2005 Tekstforfatterelev, Uncle Grey + Den Danske Reklameskole (DRRB)

2005 - 2007 Uncle Grey, Aarhus

2007 - 2007 727 Online, Stilling

2007 - 2010 Sunrise, København

2010 -          Freelance + My cool twin

Sprog: Dansk og engelsk

Top skills: Reklame, idé, imagetekster & transcreations

Priser: Dags- eller timebasis afhængigt af opgaven

Find mig på LinkedIn